Husorden


Husordenen er vedtaget på foreningens årlige generalforsamling. Der tilstræbes enstemmighed -
eller i hvert fald stor opbakning - i dette som i andre spørgsmål. Bestyrelsen kan løbende foretage tilføjelser og ændringer i husordenen. Sådanne tilføjelser og ændringer skal derpå bekræftes ved den førstkommende generalforsamling.

Vedtægtsbaserede bestemmelser

Såvel medlemmer som ikke-medlemmer af foreningen Casa bella vista skal overholde de
forskrifter for brug af huset, som er foreskrevet i foreningens vedtægter. Specielt henvises til:

at "Det er ethvert medlems pligt at sørge for, at der tages fornødent hensyn til såvel huset som
naboerne, hvad enten det er medlem selv eller anden person, der gennem lån, leje, bytte eller lignende udøver brugsretten. Medlemmet er over for foreningen erstatningspligtig for skader, der forvoldes på bygning, inventar eller fællesfaciliteter."

at "det ikke er tilladt at medbringe nogen form for husdyr i huset"

at "det er forbudt at ryge indendørs i huset"

at "der ikke må foretages bygnings- eller indretningsmæssige forandringer af huset"

Brugstiden

Brugstiden løber fra lørdag klokken 16.00 til lørdag klokken 10.00.

Inden sin ankomst og inden sin afrejse meddeler brugeren dette til ejendommes tilsynsmand
m.h.b. på aftale om rengøring o.a.

Huset stilles til disposition i møbleret stand med service, linned og andet udstyr i henhold til
inventarfortegnelse og det budget for rengøring m.m., som er vedtaget af generalforsamlingen.

Rengøring

Ved brugsperiodens udløb skal huset afleveres i ryddet og ordentlig stand, så det kan blive
rengjort ved en almindelig rengøring af 2 timers varighed hver uge.

Ønsker et medlem yderligere rengøring inden sin ankomst oplyses dette til Franca.

Ud over Franca er det også muligt at få ekstra rengøring  i egen regning ved ekstern hjælp.

Har brugeren benyttet ovnen eller snavset f.eks. køleskab eller skabe til, påhviler det brugeren at
rengøre dette inden afrejse

I januar og september kan det forventes, at der bliver foretaget en hovedrengøring af 16 timers
varighed. Ved hovedrengøringen bliver der bl.a. pudset vinduer, afrimet køleskab, renset ovn og køkkenskabe indvendig osv..

Vasketøj og opvask

Brugt sengelinned, håndklæder og viskestykker skal løbende vaskes af brugeren.

Ved afrejse må der normalt kun efterlades 4 sæt sengelinned, 4 håndklæder og 4 viskestykker, som
lægges ved vaskemaskinen. Hvis der efterlades mere aftales dette med Franca

Al opvask skal være fjernet.

Vanding og vedligeholdelse af planter mm.

Franca har det overordnede ansvar for vedligeholdelsen af haven, men det er fint, hvis I individuelt aftaler med hende, hvis I fx gerne selv vander blomsterne.

Genafskaffelse af dagligvarer

Ved ankomsten kan man forvente, at der er drikkevand, toiletpapir, køkkenrulle, salt og sukker, opvaskemiddel osv. til de første dages forbrug.

Inden afrejsen påhviler det brugeren at sikre, at den næste bruger har sådanne fornødenheder,
idet man genanskaffer det, man selv har brugt.

Fejl og mangler

Det påhviler brugeren, at han/hun enten selv udbedrer eventuelle mindre skader, der konstateres under
opholdet, eller at aftale disse med forpersonen og/eller Franca .

Ved større skader kontaktes Franca umiddelbart og Forpersonen uden ophold.

Udover at sikre, at skaden udbedres, påhviler det brugeren at oplyse Franca, Casa bella vistas italienske opsynsperson, og den næste bruger på listen om skaden.